Forandringer og fremtidsvisioner
Om eventet
Østifternes årsmøde sætter denne gang fokus på Fremtidens Havn og Fremtidens Forening. Vi ser frem til en dag med engagerede diskussioner, indsigtsfulde indblik og en festlig aften i godt fagligt selskab.
Første del er åben for alle, og mod en betaling på 100 kr. er man også velkommen til middagen.
Du kan tilmelde dig eventet under : https://arkitektforeningen.dk/kalender/aarsmoede-hos-oestifterne-forandringer-og-fremtidsvisioner/
Faglige vitaminer på havnen
Vi mødes på det maritime uddannelsescenter SIMAC på Svendborg Havn – som er et område under massiv forandring. Allerede i dag rummer havnen en helt unik blanding af erhverv, boliger, kulturarv, kulturelle arrangementer og fritidsaktiviteter til lands og vands. Netop nu arbejder kommunen med at revidere den seneste udviklingsplan fra 2014, så Svendborg Havn kan udvikle sig til en fremtidens basishavn for maritim turisme og oplevelser.
Bygningen, som er tegnet af C.F. Møller og EFFEKT, er blandt andet interessant for sin inviterende og fleksible arkitektur, der er integreret i havnepromenadens forløb og i byrummene udenom.
Program
Første del – åben for alle
16.00: Velkomst og kaffe i Cafeteriet
Er Fremtidens Forening, lidt som SIMAC, fleksibel og hvordan?
Velkomst og introduktion v/lokalleder Hanne Raunsmed og projektleder Charlotte Gade, Arkitektforeningen.
16.30: Rundvisning i SIMAC
Tag med på rundtur i Det Maritime Uddannelsescenter. Bygningen er udformet som et kryds, der danner hjørne til fire pladser med offentlig adgang til fællesfaciliteterne. Og den fleksible konstruktion gør det nemt at udvikle nye planløsninger for værksteder og undervisningsrum uden at forstyrre bygningens bærende struktur og logistik.
Rundvisning v/direktør Jesper Bernhardt.
17.30: Svendborg, Fremtidens Havn ved Svendborg Kommune
Få indblik i kommunens visioner og de aktuelle planer for udviklingen af Svendborg Havn. Hvilke kvaliteter kendetegner havnen i dag, og hvad skal der ske?
Oplæg v/Anders Tang Kjærved, afdelingschef i Svendborg Kommune
18.00: Opsamling på UIA Verdenskongressen for Arkitekter 2023
Hør om resultaterne fra UIA Verdenskongressen for Arkitekter og om kongressens eftermæle: The Copenhagen Lessons – 10 principper for en mere bæredygtig fremtid for arkitekturen.
Oplæg v/præsident for UIA Verdenskongressen for Arkitekter Natalie Mossin
Årsmøde – lukket del
18.30: Bar´kitektur: en model for fremtidens forening? Erfaringer og refleksioner
Del dine tanker om Fremtidens Forening og nyd en dejlig middag.
Samtale og oplæg v/direktør Lars Autrup, Arkitektforeningen